Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Da Kjæmpen var færdig med det første Vers
af Psalmen, slog han med Punscheskeen Kreds
om sig og raabte: ,,Død! kom frem, hvor Du er!
Død! her er tretten skandinaviske Studenter, der
blæse Dig et Stykke! Død! lumske, nederdræg-
tige Død! vis Dig, om Du har Mod!" Og i
Ekstasen gav han sig til at udskjælde Døden
saa frygtelig, at hvis den havde været ham nær
og havt mindste Ære i Livet, maatte den have
vist sig. Han endte med disse Ord, udtalte i
den vildeste Begejstrings Tone: ,,Død! saa drik-
ker jeg Dit Pereat!f Hvorpaa han stak Skeen i
den brændende Bolle, fyldte sit Glas og tømte
det til Bunden.
En efter En stode vi nu frem og udførte
den samme Ceremoni; men i Længden blev den
noget ensformig, især da flere af de svenske
Studenter gjorde Talerne vel lange og en af dem
endog improviserede Vers, der vakte en uslukke-
lig Latter hos hans Kammerater, medens vi slet
ikke forstode dem.
Petersen, der sad ved Siden af mig, hviskede
til mig:
»Jeg troer paa Bjælkens Fald; det vil ikke
blive nogen af os. Derfor gjør det mig saa ondt,
nåar jeg betragter de Svenske og seer deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
