Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
altid gaa til Hæder og Ære! Her er et Flag,
hver Gang Du udfolder det, faa Dine Venner
Mod, og Dine Fjender skjælve! I min Stald staaer
en Hest; den skal Du ride, den bærer Dig over
Land og Hav, Bjerg og Dal, den kjender ingen
Grænser, som opholde Menneskene! Men hjemme
i mit Slot er en tredje Gave, den skal Du faa;
men først skal Du fortjene den. Og nu Farvel,
Napoleon; nu varer det en Stund, inden vi sees
igjen.
Derpaa drog Napoleon bort, over til det
store Frankerland; i Haanden holdt han Fanen,
og foran ham fløj Ørnen og viste ham Vej.
Da han havde vandret mange Dage henimod
Byen, niødte han en Morgen en Mand, der saa
meget kummerfuld ud; Manden gik forbi ham
uden at slaa Øjnene op, steg lidt efter op påa
en Høj, hvor der stod et ensomt Træ, aftog sit
Halstørklæde og bandt det om en af Grenene.
Napoleon gik op til ham og spurgte, hvad det
skulde betyde, hvortil Manden svarede, at han
vilde hænge sig. — Hvorfor vil Du hænge Dig?
spurgte Napoleon. — Aa, hvad kan det hjælpe,
at jeg siger Dig det? sagde Manden og lagde
Strikken om sin Hals. — Napoleon tog ham i
Armen og sagde: Du kunde dog prøve, om jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
