Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
de en Fangevogter, der hver Dag tilkastede ham
Levnetsmidler, som til et vildt Dyr. Der paa
Klippen sad Kejser Napoleon hver Dag fra So-
lens Opgang, til Natten brød frem, og stirrede
over Havet imod den Egn, hvor hans Kejserstad
laa, og hvor hans lille Søn levede.
Men en Dag, da det var kiart Solskin
og Havet laa stille, medens Kejser Napoleon
stirrede over til sim Søn, da brast hans Hjerte
af Længsel.
I dette Øjeblik susede det i Luften, og
Feen kom flyvende. Hun dalede ned til Kejser
Napoleon, løste hans Lænker og tog ham i sine
Årme og sagde: Min stakkels Søn! Nu har Du
lidt nok! Kom nu med mig, saa vil jeg igjen
sætte Dig paa Din Kejserthrone og antænde Kejser-
stjernen.
Da aabnede Kejser Napoleon endnu engang
sine Øjne og saa inderlig mildt til Feen og
sagde: Tak, kjære Fe; men nu er det for sildig.
Og da døde Kejser Napoleon.
Men Feen hævede sig højt i Luften og
rystede de mægtige Vinger. En Stormvind gik
over Havet og sønderslog Skibe og kastede fraa-
dende Bølger højt op paa alle Kyster. Derhos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
