Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de sidste Timer mellem Folk end i sørgmodig
Ensomhed hjemme hos hende.
Medens vi gik videre, skottede Mr. Elliotts
engang tilbage og sagde: ,,Frankrig er ikke et
Land for mig. Det gjør mig trist. Den Histo-
rie, De fortalte om hende, Damen, gjør ondt, og
de Folk der bagved, og jeg selv — jeg er ikke
rig nok, og jeg har ikke Hjertelag for de Franske,
nej, jeg har ikke Hjertelag!"
Jeg kunde maaske have sagt, at hans ,Trof
altsaa ikke forslog til at give ham Hjertelag;
men jeg havde ingen Ret til en saadan Ytring,
og der er, mig bekjendt, ingen Kirke eller Me-
nighed, som i det Praktiske forlanger, at en
Engelskmand skal give to tusinde Francs, for at
"en ham ubekjendt fransk Knøs ikke skal blive
Soldat.
Snart vare vi inde i Skoven og fik andre
Ting at beskjæftige os med. Vi kom forbi Bo-
der med Varer tilsalg og med Beværtning lige-
som ved et Marked. Det kostede os ingen Møje
at finde Slottets Ejer; den Første, vi spurgte,
førte os til ham: en lille, rund, vever Mand, der
i Øjeblikket havde store Pligter at varetage,
men desuagtet fik Tid til, idelig afbrudt som en
18x
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
