Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en lille Mil fra Byen. Den tilhørte Kammerraad
Nelleblad, og det var en god Gaard; men allige-
vel sad han smaat i det, fordi Fruen og de to
voxne Døtre vare komne i med Rødkjælkegaard.
Det var nu ikke blot, at de brugte Mere end
fornuftigt til Pynt og Stads; men det var ogsaa
Sindet, som de bragte med hjem: der var ikke
længer den hyggende Kjærlighed til Hjemmet,
intet uafbrudt, stille Tilsyn med Folk og Fæ.
Kammerraaden var en bredskuldret Mand, der
ligesom var krøbet ind. Til dagligdags tog han
sig spinkel ud; men sommetider kunde man nok
se, at han var skaaren efter et større Mønster.
Han var bleg og stille og lod Alting gaa, som
det kunde, og hans Tilflugtsted syntes at være
en tæt Allé i Haven, hvor han i hele Timer gik
op og ned med Hænderne paa Ryggen.
I Førstningen, da jeg kom i Besøg, vidste
jeg saagodtsom Intet om Husets Forhold. Fa-
milier vise jo tidt en vis Færdighed i at staa
Tableau overfor Fremmede, og naar man er ung,
troer man snarere det, man seer, end det, man
hører om Folk. Damerne havde fra Rødkjælke-
gaard faaet visse Evner, en Magt til at sno sig
om Folk og sno dem om Fingrene, saa at jeg
fandt, at der var rigtig godt at være. Alligevel
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
