Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
Slags Kjærtegn, Smil og Tale, selv om intet
enkelt Ord er usædeligt eller ingen Berøring
gaaer ud over det Tilladelige. Der er i Luften
en varm, forrædersk Åande, som meddeler sig
Barnets Sind, uden at det har Anelse derom —
jo, det har endogsaa Anelse. Det fortier den
Slags Samtaler, det betroer ikke let Nogen det
Velbehag, den Fornøjelse, det har deraf, det faaer
en Hemmelighed at bære paa, men véd rigtig-
nok ikke Hemmelighedens hele Udstrækning.
Saadan gik det idetmindste hende, den Tretten-
aarige. Og af samme Årt var ogsaa hendes
Forhold til Tyendet. Ingen lærte hende noget
Ondt; men i det hele muntre, leende Liv var
indvævet noget Dulgt; der var altid Noget, som
skulde forties, og skjønt Barnet ikke forstod,
hvad det egenlig var, som skulde dølges, saa
lærte hun dog eller forstod med tidlig moden
Sans, at hun ikke kunde tale derom til sm Fa-
der eller Kammerherreinden. Jo mere hun viste,
at hun var klog, tavs og paalidelig, desto mere
holdt man af hende, og hun var stolt af en Dyd,
hvortil det Reneste, hun kjendte, Faderen og
Kammerherreinden, utydelig stode som noget
Fjendtligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
