Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gende som mulig, at vi skulde nok sees, jeg
vilde ikke undlade at komme derud.
Og det gjorde jeg.da ogsaa, men tog i Reg-
len nogle unge Folk med, jevnlig især Kristian
Kolding, og saa legede vi saa lystig som mulig.
Men jeg kan ikke nægte, at jeg mere og mere
fik Øje for, hvor smuk, ja, jeg kan nok sige
magisk smuk, Hedvig var, og fandt, at jeg var
en stor Nar ved at føre Medbejlere til Huset.
Det er næsten morsomt, at Folk allerede den-
gang sagde, at vi skulde have hinanden; men Ingen
sagde ligefrem Noget til mig.
Saa kom den Dag, da min Skjæbnes Traade
bleve slaaede i uløselig Knude.
Det var blevet Eftteraar, og efter Sædvane
gik jeg paa Jagt, saa ofte jeg kunde faa nogen
Fritid. Sædvanligvis førte min Vej mig gjennem
en Skov, der laa omtrent midtvejs mellem Byen
og Kammerraadens Gaard, og som jeg den Dag,
i rigtig dejligt Vejr, i Solskin med lidt Kulde,
gik gjennem Skoven og smaasnakkede med min
Hund, saa jeg med Et paa en Høj med store
Bøge, noget Lyst, der rørte sig. Det var Hed-
vig. Hun var gaaet hjemmefra i sin daglige
Dragt, kun med et lille Shavl om Hoved og
Skuldre. Jeg bebrejdede hende blidt og blødt,
7%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
