Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
Imidlertid havde jeg bragt Hedvig over til
min brave, velsignede Moder, ligesom til en
sidste Skole og en Indvielse, og saa kan De jo
nok vide, at jeg havde travlt med at fare frem
og tilbage og med at bygge vor lille Rede. Og
saa flinkt gik det, at vort Bryllup kunde staa,
nogle Dage før hun fyldte sit attende Aar.
Jeg har ikke Noget at mindes særlig fra den
Foraarstid undtagen Lidt fra Aftenen før Bryl-
lupet. Jeg gik saa højtidelig stemt omkring og
var ganske bange for Præsten og hans Prædiken,
fordi jeg var vis paa, at den vilde blive holdt
ganske i Almindelighed uden at slaa ned i os.
Det syntes mig næsten, at det var mig selv, der
burde holde Talen, og alligevel kunde jeg ikke
finde mange Ord og havde da ogsaa en For-
nemmelse af, at det vilde blive latterligt, om jeg
fandt dem. Men da vi skiltes hin Aften for
først at gjensees ved Altret, tog jeg hende tæt
i mine Arme og sagde: Nu er det for Tid og
Evighed, og nu gjælder det med Magt for os
Begge om at bygge vort Hus paa Sandhed. —
Hun svarede: For mig er Du Sandheden.
Naa, De véd, at det gik godt; De har selv
seet det. Det gik jo endog saa godt, at jeg
sagde til Dem de Ord, jeg nu saa underlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
