Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Nordboere ikke vare begejstrede nok, lod han
lave Punch.
Vi droge videre fra Polo, og de tre Ita-
lienere vare saa lykkelige, at de elskede al Ver-
den, og da jeg var den eneste Fremmede iblandt
dem, lode de deres Kjærlighed falde paa mig;
de lærte mig Italiensk og Romagnolsk og klap-
pede af Glæde i Hænderne, naar jeg begreb
noget ’Vanskeligt. Da Vejen begyndte at blive
bakket, stege vi ud og gik foran Vognen i den
milde Sommernat mellem 4de og Ste Januar.
Stjernerne blinkede svagt, men paa de fjerne
Høje tilvenstre brændte Blus, som Gedehyrderne
havde tændt, og man hørte undertiden deres
gjennemtrængende Piben. De tre Italienere be-
gyndte at synge en Hymne om Italien, og ende-
lig sprang Enea over Grøften ind paa Marken,
skreg, væltede sig paa Jorden og kyssede den.
”Pescantini, der i høj Grad havde den italienske
Hang til Pathos og Deklamation — hvad der er
det naturlige Udtryk for disse Menneskers Fø-
lelser, men blandt os Nordboere synes affektert
— tog mig i Haanden, pegede paa Enea og
sagde i sit fuldttonende Sprog, at saaledes droge
nu mange, mange Italienere hjem til Mødre og
Søstre, Koner og Børn; de fandt hine i Graven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
