Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke længer frem; thi saa falder De ned paa
Gaden; nu skal jeg bringe Dem Stole. Vi satte
os og fortsatte vor Samtale i det dybe Mørke.
Lidt efter aabnedes Lugen, og der kom to Da-
mer med Stole og satte sig bagved os; det var
Værtindens Datter og en Veninde. De spurgte,
hvem den Fremmede var, som den Logerende
havde bragt med, og da de havde hørt mit Navn,
vilde de vide, hvad jeg var. Jeg vidste ikke,
hvad jeg skulde svare, og sagde derfor: Ingen-
ting. Det var det farligste Ord, jeg kunde sige;
thi et Menneske, der Ingenting er og dog kan
rejse, maa være en engelsk Lord. Begge Damer
rykkede deres Stole nærmere til min, og Mør-
ket samt de romerske Pigers ejendommelige
Naivetet gav deres Tale et underligt Sving. —
Jeg er atten Aar, sagde den Ene. — Og jeg er
nitten Aar, sagde den Anden. — Den Første
vedblev: Jeg kunde ikke være utilbøjelig til at
gifte mig. — For Guds Skyld, hviskede Honing-
haus, svar ikke, de tage øjeblikkelig Ægteskabs-
løfte. Situationen var besynderlig: En Afgrund
foran sig og to Damer eller unge Piger, der
absolut vilde giftes, bagved sig. Jeg syntes dog,
at Høfligheden fordrede et Svar, en Bemærkning,
da får pludselig en Raket i Vejret fra St. Angelo,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
