Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
men da vi engang vare sammen til en Middag
"og kom til at sidde ved Siden af hinanden, før-
tes Samtalen, i Mangel af andet Fælles, hen paa,
at vi Begge vare Fremmede, og derfra til det
Nationale og Religiøse. Han vilde nødig erklære
sig som Årmenier; men da jeg havde sagt, at
jeg var Jøde, tonede ogsaa han Fiag, og saa
kom det med Lidenskab: Vi ere de Undertrykte;
det er skeet, at man har taget vore store Lande
fra os; vi ere spredte over al Verden; men vi
skulle komme tilbage; thi fra os er Alt fremgaaet;
fra vore Bjerge udgik det, som er blevet Jøde-
dom og Kristendom; paa et af vore Bjerge stand-
sede Noahs Ark. — Der var en saa jødisk Klang
i dette, at jeg glemte, hvad jeg ellers vidste om
Armenierne, og talte til ham som til en Jøde.
— De tager fejl, sagde han, jeg er Kristen, men
ikke som de Fleste her, for’ vi stemme ikke med
dem om Treenigheden; vi ere en Slags Katho-
liker, men ikke ganske. Vi have gamle Er-
indringer, og jeg troer nok, at vore Præster
kjende dem. Kommer De til Øen.St. Lazzaro
ved Venedig, saa spørg derom, og De skulde og-
saa gjøre en Rejse til vor store Helligdom Etsch-
miadschin; der véd man Besked om de gamle
Ting. Jeg er kun Lægmand, jeg er Kjøbmand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
