Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
bekjendt, hvem han skulde give Haanden, vexle
et Par høflige Ord med, og i Stilhed smile over.
Vi — Berg og jeg — disputerede ofte om
den Sætning, at ethvert Menneske, selv det let-
sindigste eller det mest forhærdede, vil give en
sand menneskelig Lyd, naar man banker paa
med de rette Ord, og Berg kunde da med Lune
sige: Ja, men med Undtagelse af — — (her
nævnte han hin Mand).
Engang i et Selskab sad Berg i en Krog
og saa til. Modehandleren var paa sin vante
Vis højst livlig, ivrig, behagelig, indrettede en
Leg, førte en Dans op og kom endelig hen til
Berg og sagde: De sidder saa ene og alvorlig,
Hr. Berg!
Jeg morer mig med at se til.
Ak, ja, Hr. Berg! Hvem der kunde! Hvem
der ikke behøvede at spille med !
Behøver? De er da ikke tvungen! De er jo
med af Hjertens Lyst!
Hr. Berg! — De anseer mig for en letsindig
Person, det er jeg vis paa.
Men hvor falder De paa det!
De véd ikke, hvad jeg lider.
Men hvordan? Af hvad?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
