Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
begyndte Amélie at græde, og jeg gik ud paa
Gangen. Der var Intet at opdage; Alt døds-
stille. Jeg gik tilbage i Stuen, til Vinduet og
saa ud. Ved Skin af nogle Lygter, der be-
vægedes hid og did, kunde jeg skimte en Slags
Vogn, der lignede den, hvori man hjemme i
Kjøbenhavn ved Hundedagstid kaster (eller ka-
stede) de tegnløse, fangne Hunde. Den satte sig
i Bevægelse; men jeg tænkte ikke videre derved.
Jeg havde den Forestilling, at R. var taget i
Forhør, enten i selve Huset eller paa nærmeste
Politistation, og at han efterat have opgivet Navn,
Stand 0.s. v. vilde af Republikens Politi faa Lov
til at gaa igjen.
Snart blev jeg dog utaalmodig over den fuld-
stændige Stilhed, og Amélie, der vel ikke var
mindre utaalmodig og videbegjærlig, foreslog, at
jeg skulde spørge Opvarteren. Det vilde jeg
nødig, men ringede dog. Opvarteren kom, og
jeg spurgte ham, hvor min Ven var blevet af.
— ,0, det er her, de have nappet En!" sagde
han med en ubehagelig Mine. — , Men véd De
ikke, hvad man har gjort ved ham?” — -,Kjørt
bort i Fangevognen, uden Tvivl, naturligvis!” —
»Fangevognen? Var. det maaske den lukkede,
hvælvede Vogn, som nys holdt udenfor?” —
II. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
