- Project Runeberg -  Fortællinger og Virkelighedsbilleder / ældre og ny 2 /
228

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ikke kunde faa Luft. Efter kort Tids Forløb
hørte jeg langsomme, tunge Skridt; de kom
aabenbart fra et ensomt Menneske med jern-
beslagne Sko. Jeg ventede, til Lyden kom nær,
og skimtede da en undersætsig Mand i Bluse.
Det forekom mig, at han var rødskjægget; men
jeg véd ikke, hvorfra jeg fik den Forestilling;
thi skjelne Farve kunde jeg ikke. Jeg bød ham
Godaften og bad ham sige mig, i hvad Retning
Place de la Concorde laa. — , Hvad vil De paa
Place de la Concorde?" spurgte en raa Stemme.
— ,Saa kan jeg finde Vej hjem", svarede jeg
— ,Åvancez", sagde han. — Det var godt nok,
at jeg skulde avancere; men det var ikke ganske
vejledende og formedelst Tonen ikke meget be-
roligende, og istedenfor at gaa foran eller ved
Siden af mig holdt Manden sig bagved mig. For
at undgaa dette skraaede jeg over paa den mod-
satte Side ,af Gaden; han gjorde ligesaa, stadig
bagved mig. Saadan gik vi et Par Minutter,
bestandig i Zigzag, indtil jeg ved et Hjørne
stødte paa en Afviser, der skilte Fortoget fra
Gadens Kjørevej. Den satte jeg mig paa.
»Hvorfor sætter De Dem?" spurgte Stem-
men og kom ganske nær bagved mig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:59:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmfortaell/old2/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free