Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
altfor fast bygget, til at den kunde have faldet
omkuld af Sorg og Skam, da Tyskerne droge
forbi og igjennem den i Triumf. Men for Fore-
stillingen var den blevet en pjudsket Fugl. Den
havde været i Ilden; thi paa dens Tag havde
Kommunarderne anbragt Kanoner, og Versailles-
Hæren havde besvaret Skudene. Alligevel var
kun paa et eneste Sted et hvidt Mærke, en Splint
sprængt ud ved en Kanonkugle — intet Hæders-
mærke, men et stygt Saar, en Rift af Familie-
tvist. Havde Buen været levende, vilde den have
grædt som en mishandlet Kvinde.
Udenfor strakte sig den brede, stolte Vej:
Avenue de la grande armée, som Napoleon havde
kaldt den — ad den var nu Tyskernes store
Armé rykket frem. Indenfor skraanede den
skjønne Allé i næsten uoverskuelig Længde gjen-
nem Champs Elysées ned mod Tuilerierne. Solen
skinnede paa de frodige, foraarsgrønne Træer,
Naturen smilede i Morgenstilheden; jeg var bange
for det Øjeblik, da jeg skulde være nær nok og
faa Syn paa Tuileriernes Grushob. Hvilken
Overraskelse, da jeg endelig vovede Blikket:
Slottet stod der, langt skjønnere end før. De
hæslige, bratte, høje Tage vare borte, bort-
brændte, og Murenes fine Linier, Renaissancens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
