Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
Det Bedste! Det skal jeg sige Dem: Raseri,
som naar Hunde blive gale! Det Ynkeligste,
Skammeligste, mest Forvorpne, som Solen nogen-
sinde har skinnet paa! Ikke Mennesker, Umen-
nesker — det var Kommunen !
Næste Dag var det Søndag og igjen meget
smukt Vejr. Alle, som have været i Paris i den
»gode" Tid, ville erindre, hvorledes om Søndagen
den hele Befolkning, Fornemme og Rige saavel-
som den store Mængde, var i Bevægelse, kjørte
eller gik, især i Retning af Champs Elysées og
Boulogneskoven, hvor det larmede og klang, hvor
der udenfor alle Caféer og Restaurationer sad
fornøjede Mennesker. Dette var den første Søn-
dag, Pariserne i mange Tider havde havt til at
nyde i Fred, og da jeg henad Formiddagen kom
ind ved Triumfbuen, "saa jeg rigtignok Kjørevejen,
.der ellers var fyldt med Ekvipager, aldeles tom;
men Sidegangene vare sorte af Mennesker. Lang-
somt arbejdede jeg mig op til Place de la Con-
corde, Rue Royale, Boulevarderne — Alt en
mylrende Strøm. Jeg gik ned ad Rue Richelieu,
gjennem Palais Royal, ad Rue Rivoli tilbage til
Place de la Concorde — hele Vejen samme Træng-
sel, en Strøm, der syntes at gaa i en umaadelig
Kreds. Men Alle vare sortklædte, og der hørtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
