Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
paa samme Maade. Hun gjenvakte hos mig i
al dens Styrke Tanken om, at midt i Forvir-
ringen, Vildheden og Rædselen havde der været
et Ideal. Hendes Skyld laa paa den fine Grænse,
hvor Kjærlighed og Had mødes. Thi det er
naturligt, menneskeligt, at man i sin Kjærlighed
til de Fattige og Lidende kan blive grebet af
Had til de Rige, ligesom at de, der elske det
borgerlige, velstaaende Samfunds Orden og Skjøn-
hed, kunne gribes af Had til dem, der rokke
ved det. Kommer det til den Afgjørelse, hvor
det blotte Had staaer imod det blotte Had, saa
skal hver følge sin Fane og vove det Yderste
for den. Det havde hun gjort, antager jeg efter
hendes Ansigt og hendes Gang. Nu gik hun
forbi og efterlod en uforgængelig Uro i mig.
Thi jeg hører til dem, der kunne tale mer eller
mindre kjønne Ord om Ideen; men jeg har ikke
vovet mig selv. Jeg véd, at jeg ikke har fuld
Ret til at ligge i en god Seng og sidde ved et
godt Bord, mens der sultes og fryses udenfor;
men jeg har ikke kunnet gaa fra Bordet og fra
Sengen. Det nytter ikke, at jeg siger til mig
selv, at jeg hverken er Præst, Bisp eller Apo-
stel og ikke har den hele Forpligtelse. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
