Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
sang: danske og holstenske Permitterede, Preus-
sere, Bøhmere, Magyarer, Østerrigere, Kroater
og Bersaglieri, og Alle have sunget ens, i Mol,
monotont og skrigende. Men disse Soldater
sang, hvorvel kunstløst, rigtig smukt, yndefulde,
gyngende Melodier og med en Hjertensglæde,
der var mig uforklarlig, indtil jeg erfarede, at
de for Størstedelen vare Italienere. Hvorledes
Østerrig kan sende dem hjem til at forsvare
Lombardiet imod Piemont, forstaaer jeg rigtig-
nok ikke; men det lader jeg Østerrig om. Ved
Padua maatte vort — jeg skulde sige: mit Tog;
thi jeg var eneste Passager — standse næsten
en Time og efter gjentagne Forespørgsler er-
farede jeg, at ifølge en telegrafisk Ordre skulde
vi lade de 2000 Soldater kjøre os forbi. En
Time senere steg en Husarofficer ind i Vognén
til mig, og da jeg fortalte ham dette, sagde han:
»Dann wird in Mailand was los sein.” Det var
en prægtig Fyr, en ægte Soldat. Jeg førte Sam-
talen hen paa de nyeste Efterretninger i Avi-
serne. Han sagde: Jeg læser ingen Aviser; de
snakke frem og tilbage, saa at man snart troer
det, snart det; jeg vil ikke tro Noget, jeg ven-
ter paa min Ordre. — Den højeste Betegnelse,
han kjendte, var ,gentilf, i Betydningen gentle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
