Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lere på vår scene uten å tape sin høihet og
styrke.»
Det sa virkelig frøken Parelius til mig. Det
var sjelden at hun uttalte sig slik. Og jeg selv
som Sigurd. Husker det ikke. Jeg leser mig til
i teaterjournalen om publikums tilslutning hele
aftenen. Den hadde vært stor. Der var ingen
fremkallelser av de spillende. Det hadde jeg
fått innført. Bucher måtte takke på dikterens
vegne. Fra min far fikk jeg et brev et par dager
efter premieren:
«Kjære Bjørn. Jeg var igårformiddag hos
tanddoktoren, og da jeg lidt over tolv kom hjem
sat de ved bordet. Einar for op og gratulerte.
Jeg trodde det var for tanden som var trukket
ut. Men telegrammet var fra Schrøder, og de
ord de begyndte med: «Jublende bi f al dl»
kan jo få en gammel kavaler til at bli bevæget.
Thi nu bagefter kan jeg jo si dig det: Jeg var
meget ræd for dig, kjære Bjørn. Rollen er van=
vittig svær for en så ung skuespiller. Altså: 1
seiret, — dermed har du seiret for dig selv, for
mig, for din mor, dine søsken og Aulestad og
hele greia. Du er inde på en studieplan som
fordyper dine anlæg. Også som instruktør. For
en grenseløs flid du må ha utfoldet før du fik
dette arbeide istand. Dit og de andres. Jeg
lykønsker dig, jeg takker dig af alt mit hjerte,
du min unge søn. Her er grått gledestårer av
os allesammen. Einar for ned i pensjonen efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
