Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
hvad ban rent personlig kunde iagttage, uagtet
det uafladelig førte til Inkonsekvenser. Saaledes
kunde han aldrig begynde et Maaltid uden efter
jødisk Skik at bryde Brødet og sige Velsignelsen,
skjøndt selve Maaltidet var ujødisk. Han lærte
mig det hebraiske Alfabet, men kunde ikke gaa
et Skridt videre, fordi Alt, hvad der omgav os,
og hvad vi levede i, var i Strid med, hvad han
skulde lært mig. Jeg har været med ham ude
paa Marken, og naar Solens Stilling viste, at det
var Tid til Eftermiddagsbønnen, har jeg seet ham
to Hænderne i det vaade Græs og derpaa i læn-
gere Tid bevæge Læberne i Bøn, uden at han
kunde sige mig, hvad det var, saa at jeg først
lang Tid efter har forstaaet, bvad Instinktet den-
gang sagde mig — men dette Instinkt blev da
ogsaa styrket ved, at han aldrig undlod om Fre-
dag Aften, naar han havde bedet i Stilhed, at
lægge Haanden paa mit Hoved og dæmpet, næsten
uhørlig, give mig Velsignelsen (paa Hebraisk).
Hans hele Tilværelse fik en besynderlig Modsigelse
mellem Vilje og Virkelighed; saagodtsom Alt, hvad
han stræbte efter i Verden, slog fejl, fordi der
dybt i bans Sind var en Inderligheds-Verden, han
hellere vilde, men ikke kunde hengive sig til.
Han holdt saa meget af os. Han kom til at lide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
