Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
saakaldte «grove Haudel» 2: Jern, Tømmer, Tjære,
Salt 0. s. v., samt med Bryggeri og Brænderi, var
han ikke fristet til Smugleri; men Sammenstød
med Toldbetjente, Douceurer (et ægte Ord: For-
mildelse) til dem, Fjendskab med dem, naar de
ikke fik Douceurer nok, opkom dog i Anledning
af Formaling og Brænderi. Mæskekarrene vare
maalte, og for at Brænderiet ikke skulde bruge
mere Sæd til en Brænding, end Karret ifølge Maa-
lingen tillod, var det forbudt at sætte Rande paa
Karrene, selv om Mæsken under Gjæringen steg
saa stærkt, at den løb over og gik tabt. Især om
Sommeren indtraadte denne stærke Gjæring tem-
melig hyppig, og ingen Brændevinskarl kunde
«nænne» at se den gode Mæskning gaa tilspilde;
Ejeren vist heller ikke. Man satte altsaa allerede
af denne Grund Rande paa Karret — selv om Alt
forresten var gaaet aldeles lovligt til. Toldbetjente
kunde da komme om Natten, og jeg erindrer Saa-
dant: Banken paa Skodderne, Raabet: Kongens
Folk! Luk op! — Der blev lukket op gjennem
Butiken. Man var en overmaade lang Tid om at
tilbagelægge Vejen fra Stuehuset, over Gaarden,
til Brænderiet — de høje Stemmer bleve douce,
døde hen — Alt døde hen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
