Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
en Levit, sagde Onkel pludselig til mig, Du er af
samme Stamme som Moses. — Er han en Levit?
spurgte en af mine smaa Fættere beundrende. —
Herregud, hvor jeg var stolt! Hvilket Adelsbarn
har følt sig tilmode som jeg, saa fornem i Blodet
fra Top til Taa, medens jeg uden Tvivl samtidig
vidste, at Hæderen ikke engang gjaldt paa Trappe-
gangen. Men Fortællingen gik øjeblikkelig videre
og fik, for at bruge et moderne Ord, noget Dra-
matisk og Pikant ved, at den forfærdelige, men
mod os saa kjærligsindede Jehova stod i Skjul og
hemmelig opmuntrede Farao til at fremtvinge og
forlænge Kampen, og denne Spænding forøgedes
jo endvidere ved, at ogsaa de ægyptiske Vise
kunde gjøre Vidundere, hvilket Onkel forklarede
af, at Ægypterne heller ikke vare Dumrianer.
Noget Forunderligt, Anelsesfuldt, Trylleagtigt kom
til Sindet, idet hver af Bordselskabet, medens
Plagerne langsomt og med sær Betoning nævntes,
dyppede Spidsen af den lille Finger i sin Vin og
for hver Plage stænkede en Draabe paa Gulvet.
Og da saa Dramaet sluttedes, da Sindet kunde
hvile i Triumfen, men dog ikke var enten mæt
eller træt, kom det Allerstørste, Underet rykkede
"ganske nær, et Haarsbred fra Personligheden; thi
paa et Vink af Onkel rejste hans ældste Søn sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
