Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
som det Meste, jeg har at fortælle, maa sees un-
der Mikroskop for at være Noget.
Skolen var nu i Kjøbenhavn, og da jeg ikke
i Mellemtiden mellem Formiddags- og Eftermid-
dagstimerne kunde gaa hjem til Valby, blev det
afgjort, at jeg skulde spise til Middag hos en
Onkel — gift med en af Faders Søstre — der
boede i Hus sammen med Bedstemoder. Men
man havde kun villet give mig Middagsmad, endog
mod . Betaling, paa den Betingelse, at jeg Intet
maatte spise hjemme uden Brød og Smør; man
vilde bevare mig for Traditionen, eller man fandt
det forargeligt, om Koscher og Tereifo, ren og
uren Spise, skulde blandes sammen i mig. Mén
en Søndag fik jeg Scholet bjemme. Dette er en
jødisk Nationalret, en Kjødsuppe med Bønner og
indlagt Budding, og hvis Kogning foregaaer i Hen-
hold til Loven om, at man om Løverdagen ikke
maa røre ved Ild: den bliver kogt om Fredagen
og henstaaer i hed Aske til om Løverdagen (alt-
saa en meget ældre Opfindelse end den nu be-
rømte «Kogning i Høv). Der er næsten ingen
Fremmed, som finder Smag i den Ret, og der er
næsten ingen Jøde, som i sin Barndom har smagt
den og ikke holder af den næsten med Lidenskab.
Døbte Jøder knyttes endnu ved den til det gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
