Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Hoved og slog ned i Brostenene. En Tid i For-
vejen havde jeg af et Jerntøndebaand slebet mig
en Sabel, der var baade skarp og spids. Det hid-
rørte fra, at der om Natten blev tudet i Horn paa
Blegdammene, og saalænge jeg ikke var vant der-
til, troede jeg, at det betød Ufred, og i Faders
Fraværelse mente jeg at være Familiens Vogter.
Sablen laa Onder min Seng. Pludselig huskede jeg
den nu, og i samme Øjeblik var en Lidelse forbi,
jeg var ikke længer i Drengenes Magt. Men en
anden Lidelse begyndte: en Hvirvel tog fat i mig,
og jeg følte en brændétnde Tørst, en næsten
utaalelig Længsel efter Vaabnet. Jeg for afsted,
og Drengene, der troede, at jeg vilde undløbe,
for efter, jublende, haanskrigende. Da jeg for-
svandt gjennem vor lille, lave Laage, bleve de
staaende og raabte: Hvor er Du, Jøde? Kom herud,
Jøde! De raabte saadan endnu, da jeg sprang
ned med Sablen. Moder kom fra den anden Side,
oversaa vel Situationen og standsede mig med det
forfærdelige Ord: Vil Du med Din Hidsighed
bringe Dig selv paa Skafottet? Drengene løb de-
res Vej. Imidlertid var Moder blevet rigtig vred
og spurgte: Hvad er det for Spilopper? Hvordan
kommer Du til den Tingest? — hun mente min
Sabel. Jeg maatte nu fortælle Alt, og imens hu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
