Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Maade, hvad visselig lever i Samfundet, og som
mit Sind og min Livsskjæbne maa bære Mærke af
indtil min Grav. Senere kommer jeg igjen til at
berøre dette Forhold, men paa friere Maade, og
lidt af det sildigere, friere Syn kan jeg her lade
træde frem i den Bemærkning, at vor hele Leven
jo bestaaer i Optagelse af Næring, som vi kunne
forvandle til Gift, og af Gift, som vi kunne for-
vandle til Næring eller til Aroma, Poesi, og det
Hele skeer dels for vor egen Skyld, dels fordi
Samfundsøkonomien bruger os til sine Formaal.
Tæt op til Begivenheden staaer forresten i
min Erindring en stor Behagelighed: jeg blev i
Ferien sendt til min Onkel i Kallundborg. Der
vare vi — Alle, som hørte til Familien — de Be-
tydelige paa store Enemærker. Der traadte, lige-
som i Vordingborg, ingen Modsætning frem mel-
lem Kristne og Jøder. Det fredelige og ordnede
og dog saa kraftige, bevægede Liv frembragte se-
nere, efter gjentagne Besøg og med endel Om-
digtning, «Min Onkels Tømmerplads», og mig sy-
nes, at Virkeligheden var meget rigere end Digt-
ningen. Ogsaa har Skildringen nu i mine Øjne
den Mangel, at Penselen ikke mere og bedre var
dyppet i de Farver, hvorigjennem Barndommen
og den tidlige Ungdom seer Verden. F. Ex. den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
