Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
” 148
blev at bede Fader om at oversætte af Bønnerne,
stadig i Haab om, at der skulde komme Noget,
jeg véd ikke hvad. Men det kom ikke. Skolen
blev imidlertid passet som en Biting. Jeg var
kommen saa vidt i det nævnte Schouboeske In-
stitut, at jeg lærte baade Latin og Græsk, men
ganske vist uden Iver eller dybere Sans fra min
Side, og naar Karakterbogen ikke var glimrende,
blev Fader wel noget misfornøjet, men var dog
utilbøjelig til at indskrænke Synagogegang og
hvad dertil hørte. Moder sagde en Dag be-
kymret: Skal han da være Rabbiner? — Det
hjalp ikke; Fader og jeg bleve ved. Han øn-
skede rigtignok ikke bestemt, at jeg skulde gaa
den Vej; men hans Moder var netop død paa den
Tid, og han var end blødere end før, mere dragen
til «Fædrenes Grave» og til Ønsket om, at han
maatte have en Søn, der vilde sige Kadisch (Døds-
velsignelsen) efter ham, som han sagde den efter
sin Moder. Han mærkede ikke, at der var kommet
Noget i Vejen mellem Bønnebogen og mig, men
var dog — vistnok ikke med Uret — af den Me-
ning, at det, han saadan løst hen kunde give, ikke
var tilstrækkeligt, og at jeg vilde have Gavn af at
komme paa omfattende Maade ind i den hele
Lære og Lærdom. Det vilde imidlertid fordre selve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
