Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
vidste jeg mig fri for; thi al min Kundskab om
Empedokles indskrænkede sig til, at han var en
Filosof, der af Nysgjerrighed eller Videbegjærlighed
havde styrtet sig i Ætna. Jeg turde naturligvis
ikke modsige Hr. Borgen, medens det generte
mig, at en Anden havde tænkt min Tanke før jeg.
Skulde det være en filosofisk Tanke, maatte jeg
vist ogsaa have laant den etsteds; men, som jeg
senere har seet, hører den til Menneskeslægtens
tidligste Poesi eller Intuition, og det er derfor
ikke at undres over, at den til enhver Tid kan
stige frem paany i et bevæget ungt Sind. Men
i alt Fald faaer jo et saadant Glimt eller Syn kun
Betydning ved den selvstændige Maade, hvorpaa man
kan hæve det til Tanke, til Anskuelse, og jeg kan
for mit Vedkommende kun tilføje, at jeg i mange
Tider beholdt Forestillingen som en Sang, der nu
og da bryder med sin Rhytme frem i Sindet og
medfører en Fornemmelse af Glæde og Frihed.
Selve Guddommen klædt i den svale Aftens Stjerne-
skin var, ret beseet, maaske intet Andet end Ideal-
isering af den livlig beskjæftigede, tindrende, kon-
fessionsløse Fred, som Sindet fandt i Skolen.
Samtidig nød jeg Fred paa auden Maade, i
Hjemmet. Jeg var Størstedelen af denne Periode
i Huset hos en Familie, der var beslægtet med
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
