Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
i Uskyldighed, Højhed og store Lidelse. Det blev
ligesom mørkt i Stuen; jeg var halvskjult tilstede
ved Anklagen over mig — thi det var jo mig,
der havde været med at gjøre det; jeg regnedes
ikke i Slægt med de Mange, som havde holdt
med ham, men med hans Fjender, og det nyttede
ikke, at jeg spurgte — indvendig —: Men naar
de nu ikke havde korsfæstet ham, hvad saa? —
Det forekom mig umuligt, at mine Klassekamme-
rater, der lærte Alt dette og gjentoge det som
Del af deres Tro, igjen kunde enten lege med
mig eller blot tale fredelig med mig; men de
kunde; saasnart Timen var forbi, var det Hele
som ikke skeet — og visselig dog skeet; men saa
omgaves vi jo Alle tilsammen igjen af Skolens
livlige, lyse Humanisme. Andre Religionstimer
medførte Smerte, men paa en ganske anden Maade;
det var, naar Rørdam talte simpelt og inderlig om
det guddommelige Menneske, om det Varme og
Hjertelige, det over al Forstand Kjærlighedsfulde.
Saa vilde jeg gjerne hørt til, men turde ikke,
følte mig forladt og forskudt, sad som i Skamme-
krogen. Hvor meget end disse Timer afbrødes
og trængtes tilside af den øvrige Skoletid, tilveje-
bragte de dog efterhaanden en Virkning, et Tryk,
en Lidelse i mit Sind.…;, Hvorledes skulde jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
