Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
tilmed da en dunkel æsthetisk Fornemmelse fra-
stødtes af Kallundborg «ved Kattegattets Vove».
Men Grunden laa endnu dybere. Den lille Pige,
til hvem Digtet var henvendt, var ikke saa ganske
lille, men i min Alder, omtrent 15 Aar, og hun
havde en Dag spillet paa sit Piano en Melodi fra
Vordingborg og derved fuldstændig betaget mig.
Betagelsen indeholdt i farvet Dunkelhed den Fore-
stilling, at Alt, hvad jeg forlod, døde, men levede
op igjen paa nye Steder, hvor jeg kom, skjøndt
ikke i helt kjendelig Skikkelse. Hun i Kallundborg,
der spillede Melodien, var derfor den samme Pige,
i hvis Nærhed Melodien først havde lydt. Jeg
har ofte senere villet gribe denne Tanke om Dob-
beltgængeri i Livet og behandle den i en For-
tælling, men er stadig bleven hindret ved, at den
allerede ligger i «En i Alle», og desuden har jeg
aldrig senere været saa omhyllet af den som i
hint Øjeblik, da jeg skrev Verset begyndende med:
sKallundborg ved Østresaltets Vove«. «Kom ned
til mig, naar I skal gaa,» sagde Borgen, da
han havde læst Papiret. Jeg kom, forvisset om
en særlig, overordenlig Straf, fordi jeg paa saa-
dan Maade havde været uopmærksom i Timen, og
blev derfor behagelig overrasket, da han smilende
tog mig i Øret og sagde: «Maa jeg spørge Dig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
