Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
for mig det Særegne ved hin Aften, at da jeg
mange Åar efter (1847) kom i Vatikanet, stod
pludselig Nielsens rene, strenge Ansigt for mig og
gav mig ligesom Nøglen til den antike Skjønhed.
Det er sandt, han havde lært mig Græsk; men af
hans Ansigt forstod jeg, hvad Uviljen i den belve-
deriske Apollos Smil betød, og hvad den kaldte
paa. Jeg kan mangen Gang have glemt denne
Kalden, ja vendt døvt Øre til; men at være bleven
vakt til den og kommen i Slægt med den skylder
jeg Nielsen. Jeg har i mit Liv faaet Meget og
Mange at velsigne; men det synes mig, at jeg
engang særlig med Velsignelse maa nævne Knud
Christian Nielsen.
Det lyder maaske urimeligt, men er dog sandt,
at jeg vidste i Skolen, at jeg var lykkelig, og jeg
har forarget Kammerater ved at sige, at jeg nødig
vilde ud af Skolen og blive Student. Mangen
Gang, naar jeg om Morgenen kom gjennem For-
huset paa Nørregade og saa Skolebygningen med
den lille Have foran og saa op til Borgens og
Nielsens Vinduer, har jeg følt mig tilmode som
særlig begunstiget i Tilværelsen. Men alligevel
var jeg ingenlunde en blid Dreng, og en Del af
Skolens Tiltrækningskraft bestod i, at den kom
det Ublide imøde, nemlig paa Gymnastiksalen eller,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
