Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
imod jeg havde den Behagelighed, at han engang
imellem spillede med mig og gav mig Forestilling
om godt Schakspil. En anden Forestilling, som
han vakte ved enkelte Ord eller ved Blik eller
ved en Bevægelse af den fine Haand op mod de
fine Moustacher, var om en Verden af Upaalide-
lighed, spidse Klinger, skarpe Tunger og stor, til-
trækkende Glans.
Saadanne Folk som Officieren og den unge
Pige var det vel, at Thomsen helst vilde havt til
Selskab; men de kom og forsvandt som sjeldne
Fugle. Om Søndag Aften kom sædvanlig de egen-
lige Venner, som Skjæbnen havde givet ham, nem-
lig Hyrekudsk Schou og Brændevinsbrænder Hede-
gaard. Han modtog, troer jeg, kun dette Venskab
under stille Protest, med Forbehold af, at han
egenlig hørte til et større Venskab, hvorom hine
Andre bragte Bud. Alligevel var det flinke Folk.
Schou havde været Sømand og var nu foruden
Hyrekudsk tillige Lieutenant i Borgervæbningen,
og hans høje Skikkelse tog sig i Uniform virkelig
ud som Noget. Han var Thomsens Nabo. Hede-
gaard leverede Thomsen Brændevin og var hans"
Kreditor, og i mismodige Øjeblikke, naar Kreditor
havde krævet, kunde Thomsen mumle «Bonde-
knold» — thi Hedegaard var af Bondeslægt, men,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
