Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"213
om den Nat, da Tissafernes ved Forræderi har
faaet de græske Hærførere i sin Magt, og Græker-
hæren har opgivet sig selv og ligger hen som et
let Bytte for Fjenden. Da er det, at Xenofon i
Ensomhed overvejer Situationen, og at den Be-
slutning rejser sig hos ham, Sokrates’s Discipel,
at frelse det Hele. Han samler nogle af Under-
anførerne, taler til dem, og som Grund for, at
man ikke skal overgive sig, men nære Haab om
at slaa sig igjennem og fra Asiens Indre naa
Fædrelandet, anfører han: «Vi ere mere haardføre
end vore Fjender, og i os boer, takket være Gu-
derne, en ædlere Sans.… De bede ham overtage
Anførselen over dem, flere Officierer kaldes til,
og ved Morgengry gaaer man i sluttet Trop hen
midt i Lejren, hvor Herolden sammenkalder Sol-
daterne; thi der skal tales og afstemmes som i
en Folkeforsamling, Helleneraanden er helt tilstede,
det er frie Mænd, der skulle opgive eller frelse
sig selv. Da endelig Xenofon taler og slutter
med, at der næst Gudernes Hjælp aabner sig Ud-
sigt til Redning, nyser En. Efter Skik og Brug
siger man: Hjælp, Zeus! Da give Soldaterne sig ”
til at bede og istemme derpaa Krigssangen. De
Titusindes Tilbagetog begynder. Vi høre endnu
deres Trin. — Det har Xenofon udført, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
