Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2lå
han nylig havde udgivet: «Af en endnu Levendes
Papirer; udgivet mod hans Vilje». Jeg havde læst
den og huskede bedst Noget om H. C. Andersen;
men forstaaet den i den Udstrækning, han ønskede,
havde jeg ikke; dog, da han spurgte og forklarede,
vilde jeg ikke lade mig gaa paa, men sagde Ja og
Ja. Det undrede mig, at han talte saa meget om
sin egen Bog; men latterlig blev han ikke derved,
thi han blev bestandig meget højere end jeg. Der
.blev en lang Pause, og med Et gjorde han et lille
Hop og slog sig med sin tynde Spanskrørsstok
henad Benet. Der var noget Springfyragtigt deri,
men aldeles forskjelligt fra det Springfyragtige,
man ellers seer i Verden. Bevægelsen var løjerlig
og gjorde dog næsten ondt. Jeg véd nok, at jeg
staaer Fare for at huske Scenen med Indblanding
af en sildigere Tids Viden; men jeg er sikker paa,
at der var Noget, som smertede, omtrent som
dette: at den lærde, spinkle Mand vilde ind i Li-
vets Glæde, men ikke kunde eller ikke skulde.
Senere har jeg hørt, at man paa den Tid i Lyngby-
Egnen mente, at han var forelsket eller fandt sær-
ligt Behag i en ung Dame (som siden ægtede en
af hans Fættere). Han kom ofte i Familien og
var gjerne tilstede ved Dans, havde Fornøjelse
deraf, men dansede ikke selv. Maaske var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
