Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
side. Idet nu Borgemesteren, iført Knæbenklæder
af gult Skind, store uldne Strømper, der naaede
op over Knæerne og holdtes fast af forsvarlige
Hosebaand, endvidere velsaalede, tunge Sko med
Spænder, for ikke at tale om den øvrige Beklæd-
ning indtil den trekantede Hat og Paryken — idet
han altsaa tiltrods for det usikre, vippende Brædt
vilde vove sig over Grøften, gled han ud, faldt og
brækkede det ene Ben. Hans Skrig bragte hurtig
hans Hustru, Børn og Tjenestetyende som og
Naboer og Gjenboer tilstede. Byens dygtige Felt-
skjær, der tillige var Bartskjær, blev hentet i
største Hast tilligemed hans Medhjælp eller Gesell,
der ogsaa var en dygtig Mand; thi han var en
Tysker som hans Husbond. Efter Kaldspligt og
Skyldighed gave de sig til at bebandle Benet
uden megen Tale, med Alvor og med den Ær-
bødighed og tillige Kjærlighed, som sømmer sig
Folk overfor deres Øvrighed, naar der er hændt
Samme noget Menneskeligt. .
Medens dette stod paa, udtalte Patientens
Slægt og Venner sig om Aarsagen til Benbrudet,
og en aldrende Moster dvælede ved, hvilke af
Borgemesterens Forfædre der havde havt samme
Ulykke — ræsten som om Benbrud var arveligt.
En af Husets Venner, en gammel Borger af Byen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
