Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
fører, at den paa en Maade, der hverken var fri-
vol eller alvorsfuld, men særegent naiv og dog
forstandig, gjorde Appel til Noget, som ikke ret
var «Vorherre», men dog laa udenfor og ovenover
alt det Givne, der havde Hævd — altsaa et Brud
med alt det Konventionelle. Hvor lidet jeg end
med Bevidsthed eller Reflexion frembragte denne
Artikel, var den Bladet, mig selv. Men Ordene
faldt hensynsløst indtil Plumphed, uden egenligt
Vid. Jeg siger ikke dette for at gjøre Undskyld-
ning — det vilde være lovlig sen Gjerning, jeg
tager endnu engang «Corsaren» paa mig med
dens Egenskaber og Fejl, som Enhver kan efter-
søge, og bruger den forresten omtrent som
gamle Breve, der oplyse —; jeg siger altsaa fra
et rent literært Standpunkt ,om hin Artikel, der
blev uden Revision trykt, som den i Hast var
skreven, at den havde noget Plumpt ved sig,
hvorimod Chievitz’s Artikel, som han rigtignok
var meget længe om, og som blev hans eneste,
var meget finere. Den anslog ogsaa i en vis
Retning en Akkord, der skulde gaa igjennem
«Corsaren», og den blev ligesom af Instinkt sat
allerførst paa Bladet. Da den er saa kort, kan
jeg afskrive den her:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
