- Project Runeberg -  Livs Erindringer og Resultater / I. /
268

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268

personlig Brug, Andre maaske benytte til Pynt.
Men er der noget Usikkert i Alt dette som over-
hoved i det Æsthetiske, saa havde eller har vort
nationale Theater paa Grund af historiske Forhold
den bestemte skjønne og gode Egenskab: at vække
Respekt. Man kommer i godt Selskab — jeg
mener ikke netop de Levendes, men de Dødes.
Fra Pyramiderne saa, ifølge Napoleon Bonapartes
Proklamation, fire Aartusinder ned paa de franske
" Soldater; det er ikke saa stort paa Kongens Ny-
torv; men idet vi træde ind, seer en Fortid ned
paa ogs, er tilstede i Sindene, præger dem paa en
Maade, der kan kaldes højtidelig, med Fornem-
melsen af, at for den, der vil, ere Aand og Poesi
sande Magter i Tilværelsen.

Det er altsaa naturligt, at jeg ikke gik i
Theatret for at faa Anledning til Vittighed, og at
jeg overhoved betragtede Anstalten paa en ganske
anden Maade end f. Ex. Enevoldsmagten. Den
virkede paa mig med sin egen Ret og Magt, og
den var tillige noget Nyt; det var mig en «fryd-
fuld Trang» at gjøre ordenligt Regnskab for, hvad
jeg saa. Men der var det Underlige ved Respek-
ten, at jeg strax havde mest Evne til at finde
Fejl... Unægtelig hidrører dette tildels fra Ung-
dommens Sans for Idealet, hvilket et godt Theater

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:00:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmlivs/1/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free