Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
Paa den Tid førtes jeg anden Gang sammen
med S. Kierkegaard.
Der blev sendt mig en Anmeldelse af hans
Magister- Disputats: «Om Begrebet Ironi med sta-
digt Hensyn til Sokrates» — eller egenlig ingen
Anmeldelse, men en ironisk Tak-Adresse med Be-
nyttelse af hans eget paafaldende, maniererte
Sprog. Artiklen var velskreven; men jeg vilde
dog nok se selve Bogen, læste den og fandt, at
der for Retfærdigheds Skyld burde tages et For-
behold med Hensyn til dens Indhold, og det gjorde
jeg i en kort Efterskrift, hvorved jeg igjen savnede
Evne til aandfuld, overlegen Anerkjendelse, men dog
fik taget mit Forbehold (Nr. 51). Dengang vidste jeg
ikke, om den Kierkegaard var den samme, som
jeg havde truffet hos Provstinde Rørdam; men
strax efter: mødte han mig paa Gaden og sagde,
at jeg nu havde havt fat paa ham i «Corsaren»,
men han havde ikke Grund til Klage, hvorimod
han mente, at Artiklen manglede Komposition;
jeg skulde lægge mig efter komisk Komposition,
det var min Opgave. Jeg tog hans Ord for et
godt og velment Raad, hvad de jo upaatvivlelig
ogsaa vare. Altsaa, ogsaa han henviste mig
ene til det Komiske og nægtede mig Evne eller
Kald til at vise Alvor, Ærbødighed, Ærefrygt.
18x
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
