Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
derimod henstaa urørt — ret som om det ikke
vilde tage den fra et højere, useet Tribunal."
Jeg vender mig gjerne herfra til det, der tyn-
ger i Vægtskaalen til Fordel for «Corsaren»: den
Friskhed, hvormed den stillede sig op mod «Sel-
skabet». Dette kan unægtelig opfattes paa for-
skjellige Maader, og jeg faaer senere Lejlighed til
at sige et Par Ord om dets Forhold til Samfundet.
Her menes den Kreds, som er «officiel», betragter
sig selv som det virkelig værende Samfund, seer
paa, hvad der er uden- eller nedenfor, som Noget,
der hører til, ligesom til Herregaarden høre For-
pagtere, Forvaltere, Arbejdere. Et Exempel paa,
hvordan «Selskabet» eller det «officielle Samfund»
var under Christian d. 8de, er den Ytring i Ros-
kilde Stænder, da man talte om Værnepligten: at
en Bondekarl ved at blive Soldat ofte havde den
Nytte, at han udvikledes. til at blive en udmærket
Tjener. Det blev sagt i naiv Humanitet og over-
raskede aldeles ikke Datidens Humanitet. At
Bonden havde et højere Samfundskrav end at
blive en flink og behagelig Tjener, at Soldaten
under Fanen skulde have en Æresfølelse, der gik
ud over «Herskabs» -Begrebet, var en Idé, en
ganske revolutionær Idé. Blandt andre betegnende
Ting kan endvidere erindres, at fra høj-gejstlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
