Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
299
stande i Forening med det skjulte «ham selv».
Hvor megen Frihed er der i Udseendet, i det,
som vækker vor Sympathi eller Antipathi? Hvo
har givet sig selv sin Naturkraft eller sin Mangel
derpaa? Ja, med hvad Frihed klæde vi os? Og
dog, hvis man spurgte den Indtrædende: «Kommer
De ufri?» vilde han "med dybeste Uvilje svare
«Nej!», om han overhoved fandt Spørgsmaalet
rationelt og værdt at svare paa eller ikke vendte
Spørgsmaalet om mod den Spørgende. Skriver
En Noget, et Digt, en Fortælling eller desl., saa
vil han paa det Bestemteste afvise den blotte
Tanke om, at han skulde være en Skrivemaskine ;
er det Skrevne særlig godt, vil han maaske bruge
den Taleform, at Musen eller Aanden har været
hos ham, at han var begejstret; men han vil have
Æren baade som den frie Skrivende og som den
til Skrivning Beaandede. Hver vil være sin egen
Mand — og alligevel, i næste Øjeblik kan han
finde sig foranlediget til at skyde sig ind under
«Skjæbnen», tale forsagt om den Lykke og Ulykke,
der uimodstaaelig fører Livet. Ja, saadan er det.
Milton siger i «Det tabte Paradis», at de For-
dømte i Helvede tale derom, og de blive natur-
ligvis aldrig færdige." Men vi Levende kunne hel-
ler ikke lade det fare, og en af Formlerne for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
