Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
til de Frittende; men engang maa jeg vel have
gjort en Hentydning, der foranledigede den Ytring
af ham, at den uvilkaarlige Opfattelse var den ri-
geste og rigtigste, naar man blot selv vilde og
havde Takt. Man skulde, mente hau, ikke gnide
sig for stærkt opad hinanden, hvis man havde
Aand i sig; Folk paa Keglebanen kunde gjøre
det; Kreti og Pleti kunde hænge sammen som
Ærtehalm; vi Andre skulde staa hver for sig som
Hvedestraa; det helt Aabne, Hengivelsesfulde,
Skriftende kunde finde Sted overfor en Kvinde,
hvis man fandt en værdig — hvortil jeg beun-
drende sagde Ja og Amen.
Han var — dengang, i Førstningen — af et
ligeligt Humør, altid livlig og opvakt, men uden
høj Tale, behagelig i Adfærd som Gjæst, kunde
nyde med Velbehag og dog med lidt Ironi — med
Aandens Forbehold —, forstod i sine to Værelser
at indrette sig med, hvad der kunde kaldes en
tarvelig Sybaritisme, at skaffe sig med lidt Kunst
af hver Dag en lille Behagelighed, om saa blot af
Kaffen, han gjemte paa Kakkelovnen til det rette
Øjeblik, og han syntes rede til at modtage et
stort, idealt Besøg, medens han imellem Bøger
hengav sig til en livlig, nydende Hvile, som jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
