Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
frembragte et af de rigeste Øjeblikke, jeg har
havt i min Ungdom.
S. Kierkegaard udgav under Navnet Victor
Eremita «Enten—Eller». Hvorledes P. L. Møller
havde læst og opfattet Bogen, kan jeg ikke sige,
og jeg har Vanskelighed ved at sætte mig tilbage
i min egen Opfattelse. Men omtrentlig, synes
mig, gjaldt det imellem os, at Victor Eremita var
det mest aandfulde Hellenske i moderne Gjen-
opstandelse. Der var Tankerigdom, Vid, Ironi,
Overlegenhed, især det sidste. Han stod overlegen
overfor Alt og kunde, om ikke med sin Person-
lighed, saa med sin Tanke, selv være Enten— Eller,
Baade—Og. Det staaer dunkelt for mig, at Møl-
ler allerede dengang gjorde et Forbehold og ytrede,
at der var mere Tankespind end Kjød og Blod;
men det var Noget, jeg ikke ret kunde følge, og
som jeg overlod de egenlige og rette Mestere at
afgjøre; paa egen Haand skrev jeg den noget
taagede og opskruede, men tillige heftige Lovtale
over Bogen, i «Corsaren» af 10de Marts 1843.
Samtidig havde jeg faaet foræret som en
Sjeldenhed en Flaske italiensk Vin, og jeg skrev
en Indbydelse til Victor Eremita og P. L. Møller
om at komme og drikke den hos mig. Brevet til
Victor Eremita kunde naturligvis ikke afsendes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>