Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
ning er gaaet af; men denne Forestiliing eller Vi-
den om ham staaer vederkvægende i Erindringen.
Og alligevel indtraadte Noget, der var imod Sand-
hedskjærlighed, og som ikke ret kan forstaaes,
medmindre man senere faaer Nøglen. Det rent
Faktiske er imidlertid dette. Blandt de meget faa
Bidrag, Møller nogensinde leverede til «Corsaren»,
var et om H. P. Holst (Bladets Nr. 120), skrevet
med nogen Malice, men ogsaa med ikke ringe
Anerkjendelse. Malicen føltes maaske i Øjeblikket
mest, især af den Paagjældende. Møller traf no-
gen Tid senere sammen med Holst, der lod ham
høre, at han havde skrevet saa uvenlig imod ham.
Møller nægtede at være Forfatteren, hvilket Holst
ikke vilde tro, fordi Stilen var saa kjendelig, og
Møller tilbød da at skaffe Bevis hos mig. Selv
kom han til mig, rigtignok med en ganske anden
Personlighed end ellers, og sagde, at jeg maatte
hjælpe ham; Holst vilde besøge mig, og saa
maatte jeg erklære, at han, Møller, ikke var For-
fatteren; det var min Pligt som Redaktør at dække
en Medarbejder. Ja; men min Pligt gik kun til
at fortie, ikke til at sige det Modsatte af Sand-
heden. Lykkeligvis kom Holst ikke, og en Stund
efter tilskrev Møller ham et Brev, hvori han paa
en underlig, bitter-trinmferende Maade, som kæm-
RENE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
