Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
tion og sætte den i Almanaken, kan jeg dog for-
sikre Dem, at vore respektive Stjerner ikke” have
mødt hinanden paa anden Maade end, at hver af
dem kan tage Hatten af og sige til den anden:
Farvel, Højstærede, hils Deres Familie! Jeg og
min Stjerne ville ikke være fatalistisk knyttede til
Noget nogensteds, undtagen det skulde være til
dem, der ere lukkede ude fra Livets Bankct og
kunne sige som Wallensteins Mænd, for hvem
ingen Sæd voxer:
«Wir, wir haben vor seinem Glanz and Schimmer
Nichts als die Måhen und als die Schmerzen,
Und wofar wir uns halten in unsern Herzen.»…
Det gav en Rift, men gjorde intet Brud; saa-
snart Møller igjen var i godt Humør, var der som
Ingenting skeet. i
Efterhaanden har jeg ved at slave og lægge
sammen faaet Nøglen til det Selvmodsigende.
Fra det Øjeblik, da Møller vandt Guldmedaillen,
rejste det sig i hans Sind, at han som Digter,
Literaturkyndig og Kritiker var ligesom selvskreven
til at blive Professor i Æsthetik efter Øehlen-
schlæger. Rimeligvis ved samme Tid var Noget
skeet — hvorom jeg ikke véd eller skal vide No-
get uden af hans egne Skrifter —, noget Privat
og Intimt, der kunde stilles op imod ham som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
