Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Lidt, tør bringe en Beretning om min Livsskjæbne
et Øjeblik hen ved Siden af de betydelige Ting,
der endnu stadig bringe Hjerterne til at banke,
Jeg har været i Modsigelse med mange eller de
fleste af mine Landsmænd, og er det end muligt,
at jeg paa et enkelt Punkt kan have havt Ret, saa
er det dog ikke herpaa, at Tonen ligger, men paa
det, at jeg fra Først af og til Slutningen kan tro
at have været i Overensstemmelse med mig selv
og været ført mindre af skiftende Stemninger end
af en Grundstemning.
Der er slaaet Reveille!» Dermed begyndte
i «Corsaren» (Decbr. 1842) Behandlingen af den
danske Sag. Det var ingen velskreven Artikel;
men den sagde dog, at nu vare vi Danske som
et Menneske, hvis Moder er bleven haanet, og
som mærker sig kaldet. «I have ikke hørt det?
Det lød alligevel — der er slaaet Reveille! Trom-
merne gaa, vi Danske staa om vor Moder, vort
Fædreland.» "Artiklen sluttede med Ord, der nu
lyde besynderlig: «De Danskes Kjærlighed skal
voxe ved Smerten.«
Af Stemningen i den Slags Artikler fulgte
imidlertid ingen sympathbisk Samvirken eller Sam-
stemmen med det liberale Parti, tvertimod kom
der en Adskillelse, og dette havde gode, dybt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
