Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
i livsvarig Censur. Ganske uventet kom det ikke;
thi jeg havde bestandig havt en hemmelig Frygt
for Højesteret, der «ikke gav Præmisser»; men
alligevel var det som et Kølleslag. Den første
Følelse var dog, troer jeg, et Ønske om at komme
ud af Klyngen, og hertil passede en Hilsen, som
Møller medbragte fra Moder, om, at jeg helst
burde blive i Malmø en Dags Tid for ikke at være
med i Glæden og Hurraerne ved Togets Hjem-
komst, medens Politiet maaske ventede for al
lægge Haand paa mig. Nyheden spredte sig hur-
tig paa Skibet; men naturligvis sagde man Intet.
Jeg gik henad Dækket iland som gjennem en Skov
af Mennesker; kun Frederik Barfod stillede sig,
rimeligvis velmenende, i Vejen og raabte, saa
det gjorde ondt i Øre og Sind: Vil De løbe
Deres Vej? .
Møller tog hjem, og da jeg var ene i det
lilie Værelse i Hotellet, brød Begivenheden helt
ind over mig som en umaadelig Ulykke og Uret-
færdighed, hvorimod jeg satte en magtesløs Vrede,
eller hvorunder Tanke og Hjerteslag stode stille
og Personligheden sank sammen. Men saa skete
Noget, hvorom jeg atter kun kan sige: Det var
saadan. Jeg kom pludselig til at huske Artiklen
«Falstaff som Konge» og den Sindsstemning, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
