Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353
fremmed for Selskabet. Værten gjorde nogle Be-
mærkninger om det daarlige Efteraarsvejr og om
Vejen og tilføjede, at han forresten huskede Slaget,
han var paa den Tid i Bryssel. «Jeg saa de kej-
serlige Gardekyrassere ride her igjennem, her
forbi disse Vinduer; de saa ud, som om de kunde
ride hele Verden ned; de saa ud, som om Kugler
ikke kunde bide paa dem; et Par Dage efter
kunde man samle dem op i Stumper og Stykker,
om man havde Lyst.» — «Saa De ham selv, Kej-
seren?» blev der spurgt. — «Ham havde jeg seet
før, mange Gange!» Og fra nu, til Kaffen var
drukken, var der ikke Tale om nogetsomhelst
Andet end Kejseren og Slaget.
Næste Morgen kjørte jeg i min Enspænder
ud til Valpladsen. Det var en taaget og kold
Novemberdag, og der var Intet at se paa den
store Slette. Men Vejrliget passede godt til mine
Forestillinger; thi jeg var paa en umaadelig Kirke-
gaard, hvor der kun ikke var sat Sten og Kors
over de Døde, over de mægtige, brudte Viljer,
over den store Genius, der trak saa vidunderlig
til. Jeg oplevede hele Sorgen og Smerten, fulgte
ham fra Arcole, Pyramiderne og de gyldne Kejser-
sale hertil, søgte at kalde Grouchy til, at holde
Blåcher borte, at knuse Wellington, men maatte
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
