Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
sel, som til min Natur. Møller gav mig det for-
trædelig tilbage — ikke paa den Maade, at han
gjerne vilde have beholdt det, men fordi han var
gnaven over, at han ikke havde kunnet gjøre Noget
ud af Situationen, og han sagde med sit mest
sarkastiske Smil: Malicen er Deres Genre, Højst-
ærede; jeg er for god.
Jeg har nys nævnt Orla Lehmann. Hvor-
ledes jeg gjorde Bekjendtskab med ham, kan jeg
ikke huske; men det maa have været tidlig, thi
jeg besøgte ham i Fængslet. Jeg kan heller ikke
huske, at jeg har havt noget Udbyste af de faa,
korte Møder eller Samtaler med ham; thi der var
Noget ved ham, som gjorde, at jeg overfor ham
ikke vilde blive ved Jorden, men steg op paa
Kothurnen. Jeg søgte inde i mig, ikke efter mig
selv, men efter Noget, der kunde svare til ham,
til hans særegent højrøstede, idealistiske Pathos,
og naar man ved saadanne Lejligheder tillige har
en begyndende Selvkritik, taber man ganske Per-
sonlighed og bliver kejtet. Rimeligvis har jeg en-
gang paa en saadan blandet Maade talt om Fri-
heden og om det Haabløse i alle Anstrengelser,
og Lehmann svarede da med den løftede Røst og
tilsvarende Haandbevægelse: Friheden er ikke en
Ejendom, ikke en Hustru, men en Elskerinde, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>