Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367
tragtning, at en Slags Helhed dog maa være til-
stede i Sindet først. Jeg vandt, at Fortællingen,
fordi den var saa determinert i sin Stræben hen
mod et bestemt Maal, blev færdig paa faa Maa-
neder i en vis Enhed og Energi; men jeg tabte,
idet den formedelst hin Slutning blev i højere
Forstand uretfærdig, præget af en Uordenstro —
af det Mystiske, at Jøden efter Omstændighederne
maa gaa tilgrunde formedelst en Naturfjendtlighed,
der er sat mellem ham og Folkenes Blod som
mellem Kvindens og Slangens Æt —, hvad dog
kan tilgives, hvis man tager Bogen gom det, den
var i sin Oprindelse og Hensigt: mere et poetisk
Stridskrift end en fri, harmonisk Digtning. I alt
Fald, den kom ud af mig, som jeg var.
For at komme et Øjeblik tilbage til noget
Forangaaende: Man kan spørge, om ikke selve
denne Bog efter min egen Mening vidner om no-
get Ufornuftigt, Urimeligt, Stygt i Samfundet, som
man maa bekæmpe, og om dette ikke altsaa «altid
har Uret»? Jo; men var da jeg ikke Del af Sam-
fundet, havde det ikke indtil enhver Enkelthed be-
redt mig, og kæmpede det ikke gjennem mig mod
sig selv? Hvad mere Ret overfor «Samfundet»
have de største Reformatorer?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
