Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
Uvenskab, men ikke over den, fordi vi gjensidig
kunde indrømme god Vilje. For mig var det en
særegen og vanskelig Sag, maaske ogsaa noget
Godt, saadan at have Modstanden hjemme i Huset.
Ogsaa i en større Sag blev Berg Modstander eller
Maner uden netop at ville det. Vi talte aldrig om
Religion, og jeg glemte som saa mange Andre,
at han var theologisk Kandidat. Men efter Kolera-
Aaret og den store Lidelse, som det bragte ham,
huskede: han det selv desto dybere og blev Præst.
Jeg besøgte ham (1858), og om Søndagen var jeg
med i Kirke. Han prædikede over Nikodemus,
der i Hemmelighed kommer til Kristus, og jeg
har aldrig hørt nogen inderligere og mere gribende
Prædiken. Den simple Skildring af, hvorledes Ni-
kodemus drages til, føler Sjæls Længsel og Trang,
men vakler, ikke kan faa helt fat paa sig selv,
ikke overvinde Hensyn, men søger en Middelvej,
syntes mig rettet lige paa mig — hvad vel enhver
god Prædiken skal synes enhver Tilstedeværende —,
de blideste Minder fra Rørdamstiden i Skolen rej-
ste sig i Sindet, og jeg gik resolut hjem med
Præsten for at faa Sagen klaret. Han stillede
Fordringerne, og jeg kunde ikke. Den historiske
Kristendom og navnlig Noget i Bekjendelsen stil-
lede. sig uovervindelig i Vejen; det var nok den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
