Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
387
og Hornets smalleste Ende. Et-Vædderhorn —
til de dunkle Fornemmelser fra Barndomstiden
føjede sig et helt nyt Sæt af Interesser; thi i det
Ægyptiske, som jeg dengang havde studeret et
Par Aars Tid, havde jeg efter min egen Mening
gjort en Opdagelse, fundet Guden Num som Cen-
trum for hele den fjerne Fortids Religion, og
denne Guds Almagt var hieroglyfisk betegnet med
Vædderhorn. Som det kan ske paa en smuk
Sommeraften ved Havet: at Solnedgangsskyerne
danne et Rige, hvor vi i Fantasien flyttes hen,
ikke med Glemsel af os selv, men med forhøjet
Tilværelse, saadan var nu Stuen forandret til det
sælsomste Tempel, jeg endnu havde været i. Og
dog var Alt dette kun Indledning, Forberedelse til
at gribe det Næste, det Egenlige paa rette Maade.
Thi nu gav Hornets Herre Husherren et Tegn, et
lille Nik, der betød, at han skulde begynde at
fremsige Ordene efter Synagogens Skik. Det var
ikke mange Ord, nemlig kun: Tekija, Schevorim
og Teruhah, og der er, prosaisk taget, den simp-
leste Mening i dem; thi Tekija betyder Blæsning,
en lang Tone, Schevorim kort, skarp Lyd, Teruhah
Bæven, Trille, og de ere altsaa slet ikke Andet
end Præstens Anvisning eller Befaling til Musi-
kanten. Men der er heller Intet i Vejen for, at
25"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
